Annonce

Annonce

Køer på en græsmark

Det er ikke kun malkekøerne, der kan få græstetani, det kan også ramme ammekøerne. Vær derfor opmærksom på symptomerne, når vejret skifter til ”efterårsvejr”, og du har kraftige græsmarker. Foto: Hans Lund/ØRD

Vejret giver risiko for græsforgiftning

FAGLIGT TALT: Koldt vejr og gode kraftige græsmarker kan i nogle tilfælde en være en uheldig kombination.

Sommeren er overstået, og efteråret nærmer sig, selv om det med septembers varme har været svært at fornemme efteråret.

Temperaturen denne september-morgen, da dette indlæg blev skrevet, var 18 grader. Det er helt sommeragtigt, men du kan helt sikkert regne med, at det bliver koldere og måske koldt i efteråret.

Koldt vejr og gode kraftige græsmarker kan i nogle tilfælde en være en uheldig kombination.

Det kraftige græs har ofte et lavt indhold af magnesium. Lavt magnesium kan give udfordringer i form af græsforgiftning. En medvirkende/udløsende faktor er koldt vejr.

Symptomerne på græsforgiftning er lidt afhængige af, hvor alvorligt problemet har nået at blive.

Køerne bliver stjernekiggere, det vil sige, de lægger sig ned og stirrer op i himlen på grund af voldsomme muskelkramper. Inden det er så galt, kan de have en stiv gang med ukoordineret bevægelse.

Suppler med 50 gram magnesiumoxyd med en høj opløselighed per ko i fuldfoderet på stald. Ekstra natriumbikarbonat (150–200 gram) kan lige nu kan også være med til at stabilisere vommen ved foderskift til frisk græs.

Det er ikke kun malkekøerne, der kan få græstetani, det kan også ramme ammekøerne. Vær derfor opmærksom på symptomerne, når vejret skifter til ”efterårsvejr”, og du har kraftige græsmarker.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø